post

Hvem er vi

Det kan siges ganske kort: Vi er tre mountainbikenørder, som elsker at komme i skoven på to hjul. Det har vi efterhånden gjort i temmelig lang tid, og mon ikke vi er at finde på en mountainbike de næste mange år også… Tror ikke rigtigt vi kan forestille os andet.

Vores mantra er, at mountainbike skal være sjovt. Lige meget hvilket mål du sigter efter, skal din cykeloplevelse give dig mod på mere. Gennem unikke og sjove oplevelser, krydret med god tekniktræning, vil vi gerne være med til at gøre dine ture i skoven endnu sjovere.

Til daglig passer vi alle tre et arbejde. Vi vil dog meget hellere afsted på mountainbiken, eller hen i Hald Ege MTB klub, hvor trænergerningen i børen/unge afdelingen skal passes. Måske afsted til et fedt MTB løb hvor der er nye vilde oplevelser i vente. Ud at køre nye spor! Måske bare en tur ud over heden i Dollerup bakker en sen sommeraften, hvor solen er ved at gå ned, det stadigt er lunt og det hele bare lugter og føles på den der specielle måde..  Måske afsted på et nyt kursus, der sammen med egne erfaringer, kan lære os at formidle oplevelser på cyklen, til alle jer MTB entusiaster, på en inspirerende måde.

De instruktører der er tilknyttet Simply MTB har alle gennemgået tekniske og didaktiske kurser, således de er kvalificeret til at undervise Jer.

Vi står alle klar til at give Jer spændende og lærerige timer på mountainbike. Vi garanterer, at I minimum går herfra med et smil på læben!

Vi glæder os til at se Jer hos Simply MTB. v/ Martin, Lars og Henrik